AFSNIT 4

Kan du huske sidste afsnit.

Theodor var... ja ikke så heldig.

Han havde løjet overfor Torben om at han var syg, og det havde mor opdaget.

Theodor var stormet ind på værelset, flov og fuld af dårlig samvittighed.

Og da far kom hjem og han og mor havde talt om det, var far kommet ind til Theodor.

Meen. Den samtale vil vi ikke gengive her... for der ville blive alt for mange biip lyde.

Det havde jo betydet at Theodor hverken kom på arbejde, og endnu værre... at han heller ikke kom med til festen ude i det gamle forladte hus sammen med alle de andre og ikke mindst, at han ikke var der sammen med Louise...

Theodor havde i stedet ligget hjemme i sengen, med dårlig samvittighed og fået 100 vis af snaps fra alle de andre fra festen.

Heldigvis havde Louise hen på aftenen skrevet, at hun var ked af at han ikke var med, men at hun glædede sig til at se ham på mandag i skolen.

Louise havde ikke scoret en anden til festen... og hun og Theodor havde skrevet meget sammen hen over weekenden.

Theodor havde fortalt Louise at han synes hun var ret sød og dejlig

Og til hans store overraskelse, havde Louise skrevet tilbage at hun havde det på samme måde med ham.

Så om mandagen henne i skolen, i det store frikvarter var de blevet enige om at de skulle være kærester.

Theodor var super glad, for han havde længe været vild med Louise. Og nu var de endelig blevet kærester og alle de andre synes Theodor var mega sej fordi han havde scoret Louise

så alt var bare helt perfekt.

.

Om lørdagen var Theodor kørt ned til Torben.

Han fortalte ham det hele, forklaret ham hvorfor han havde gjort som han havde gjort, at han godt vidste at det var dumt og hvis Torben ikke ville have ham ansat længere, så kunne han godt forstå det.

Torben havde grinet af ham... Som Torben gjorde og havde sagt...

"Ha... Theodor for pokker... Selvfølgelig er jeg træt af at du løj for mig... Men hey, man er jo for pokker ikke en rigtig mand hvis man ikke mindst en gang i sit liv har prøvet at dumme sig på grund af en eller anden pige..."

"Jeg er glad for du kommer og fortæller mig det og en anden gang, så lad være med at finde på en dårlig undskyldning, og ring og snak med mig i stedet for"

"Og se så at komme hjem og kom i arbejdstøjet... Nu var du her jo ikke i går, så kan du jo passende hjælpe til i dag, selvom det er lørdag"

Så havde Torben klappet Theodor på skulderen og der blev ikke snakket mere om den sag.

Theodor knoklede selvfølgelig på hele lørdagen sammen med andre på værkstedet.

MUSIK...

BIIP BIIP BIIP.... (Lyd fra vækkeur)

"Gaaab... Hvad sker der lige for at skulle vågne til et vækkeur på en lørdag..."

Endnu en uge var gået i skolen, Theodor var ovenpå og havde masser af overskud... Juleferien nærmede sig... Men denne lørdag skulle Theodor tidligt op.

Der var åbent hus på den lokale tekniske skole, og mor og far... ja og faktisk også Theodor selv havde bestemt at det nok var en god ide at komme ud og høre lidt mere om mekanikeruddannelsen og måske hvilke andre muligheder der var.

Da de sad i bilen på vej til skolen, sagde mor.

"Nå Theodor... Det bliver spændende at komme ud og se hvilke muligheder der er ude på skolen"

"Mmmm"  Svarede Theodor

"Tænker du da ikke vi skal rundt og se og høre om lidt forskelligt"

"Åhhh jo mor... men altså..."

"Hey Theo... svar lige ordentligt"  Sagde far  "Det er jo faktisk for din skyld vi gør det her"

"Ja ja..." 

Vrissede Theodor tilbage...

REWIND LYD...

UPS... Kan du huske den lyd... vi har hørt den en gang før...

Den betyder at vi liiige skal prøve at spole lidt tilbage, for måske kom Theodor lige til at... skal vi sige, opføre sig lidt dumt.

Så... lad os lige prøve at spole tilbage og prøve igen.

REWIND LYD...

Da de sad i bilen på vej til skolen, sagde mor.

"Nå Theodor... Det bliver spændende at komme ud og se hvilke muligheder der er ude på skolen"

"Gaab..." Theodor var ikke helt vågen endnu.

"Ja mor, det gør det... Altså jeg ved jo faktisk ret meget om det allerede"

"Da jeg var i brobygning du ved... Der var vi på sådan en rundvisning på hele skolen og fik fortalt lidt om de forskellige uddannelser"

Theodor gabte igen.

"Og jeg hørte faktisk rigtigt godt efter, for jeg synes det var ret spændende... Så jeg glæder mig til at komme ud og se det hele igen"

Mor og far kiggede på hinanden på forsæderne og smilede...

Far sagde

"Det lyder godt Theodor... og ved du hvad, vi har masser af tid... så lad os bare få så meget som muligt ud af dagen"

"enig" 

sagde mor og Theodor i munden på hinanden...

Og så grinede de alle sammen højt og mor skruede op for radioen og begyndte at synge med på en af de evindelige julesange som blev spillet konstant i radioen her op mod jul.

MUSIK...

Da de ankom til skolen, fandt far hurtigt en parkeringsplads. Og da de trådte ind ad døren ved hovedindgangen, fik Theodor store øjne.

Døren førte direkte ind på det store torv på skolen, og her var virkelig gang i den.

I ét hjørne holdt en bil og en firehjulet crosser parkeret

I et andet stod, hvad Theodor mente måtte være noget af en tagkonstruktion til et hus.

Der var folk som lavede mad, robotarme i gang med at flytte kasser fra et transportbånd til et andet og i midten stod nogle og var i gang med at lave elektriker arbejde.

Uanset hvor Theodor kiggede hen, skete der noget nyt og der var fuld aktivitet af både unge og voksne over det hele.

"Hold da op" sagde far...

"Det er da godt vi har masser af tid... for her er da godt nok meget at kigge på."

"Ja det må man da nok sige" Sagde mor "Men det ser jo alt sammen spændende ud, så det gør jo ikke noget"

.

De blev enige om at starte i et hjørne og så bevæge sig rundt og høre lidt om de forskellige uddannelser og de stod nu foran et sted som de faktisk ikke rigtigt kunne blive enige om hvilken uddannelse det var de stod og kiggede på.

Foran dem stod et bord, med en masse store firkantede klumper jern, der lå en masse legoklodser, høreapparater, plasticskeer og mange andre forskellige ting.

"Hej og velkommen til" 

Sagde en stemme pludselig bag dem.

"Nå... har vi en ung mand som måske gerne vil være værktøjsmager her"

"Hej" 

Sagde Theodor

"Nej faktisk tror jeg at jeg gerne vil være mekaniker... Men jeg er ikke helt sikker endnu"

"Nå for pokker... Jamen mekaniker er jo også en rigtig god uddannelse... men har du lyst til at høre lidt mere om værktøjsmageruddannelsen... ved du for eksempel hvad sådan en værktøjsmager laver"

Sagde manden

Theodor kiggede lidt rundt på bordet

"Altså nej... men ud fra navnet, ville jeg jo tro han lavede værktøj... altså skruetrækkere og svensknøgler og sådan"

"Ha ha... ja det er der rigtigt mange der tror... og det er da også det mest naturlige... men det er ikke helt sådan noget værktøj vi laver"

Manden vendte sig om, og tog fat i en af de store klumper jern på bordet bag ham, stillede den om foran Theodor og smed en håndfuld legoklodser ud på bordet...

"Lego klodser... Dem kender du garanteret"

Sagde manden

"Ja selvfølgelig, dem har jeg masser af derhjemme"

Sagde Theodor.

Manden trykkede på en skærm, og en video begyndte at afspille...

på videoen kunne man se en ung mand i arbejdstøj stå ved en stor maskine som så ud som om den var ved at bore et hul i et stykke metal.

"Interesserer du dig måske for teknik og teknologi... computere og sådan"

"Ja"

Sagde Theodor

"Godt... jamen nu skal du høre... se hver gang der bliver produceret for eksempel sådan en legoklods som den her..."

Manden holdt en helt almindelig rød legoklods op

"Så er den blevet støbt ud af flydende plastik, i sådan en støbeform som den her"

Manden klappede på den klump jern der stod på bordet foran dem.

Så begyndte han at skille den ad, og da han løftede de to store dele fra hinanden, kunne Theodor pludselig se hvad det var manden mente...

Indeni metalklumpen var... ja faktisk en omvendt legoklods...

Theodor glemte helt at følge med mens manden stod og forklarede.

"... Og så kan du jo se... så kommer plastikken ind her og bliver så til en legoklods... så åbner støbeformen op, spytter klodsen ud og ja så starter det hele forfra igen"

Far spurgte

"Altså det ser jo virkelig spændende ud... Men, er det en uddannelse hvor det også er til at få et job.."

"Ja for pokker..."

Sagde manden

"Vi har rigtig rigtig mange lærepladser, over hele landet... og det er både små og meget meget store internationale virksomheder... så hvis ellers man kan finde ud af at passe sin skole... komme til tiden og lave de ting man får besked på... så får man også en læreplads."

Manden var i gang med at samle støbeværktøjet igen.

"Og så er der nærmest ingen arbejdsløshed, så man er også næsten garanteret et arbejde når man er færdiguddannet..."

Theodor lyttede nysgerrigt efter nu

"Så... Hvis du kunne tænke dig en uddannelse hvor der virkelig er fokus på ny teknologi, præcisions arbejde, et arbejde med mange forskellige spændende udfordringer og et arbejde hvor man får en rigtig god løn... Ja så synes jeg da du skulle overveje at kigge lidt mere på værktøjsmageruddannelsen"

Manden blinkede satte metalklumpen tilbage på bordet bag ham, og fandt nogle forskellige brochurer frem som mor tog imod.

.

Theodor og mor og far kom hele runden rundt og fik hørt om en masse forskellige spændende uddannelser.

I bilen hjem talte de blandt andet om snedkeruddannelserne, ingen af dem havde vidst at der var tre forskellige.

Theodor var især fascineret af møbelsnedker uddannelsen... De havde set nogle super flotte stole og andre møbler de havde lavet.

"Nå Theodor... Det var da godt vi kom afsted i dag... Elektriker, maskinsnedker, værktøjsmager tømrer... Der er virkelig mange uddannelser at vælge imellem"

Sagde mor

"Ja"

sagde Theodor...

"Jeg har godt nok fået noget at tænke over... Jeg tror jeg vil kigge lidt på den der hjemmeside de snakkede om ug.dk"

"Jeg skal jo først vælge efter nytår engang... så jeg kan godt nå at læse lidt om de forskellige uddannelser inden"

"God ide Theo"

Sagde mor...

MUSIK...

Efter Theodor var kommet hjem fra åbent hus arrangementet havde han været ude og hygge med nogle venner og Louise havde selvfølgelig også været med.

Theodor havde fortalt om alle de spændende uddannelser han havde hørt om, og faktisk var flere af de andre drenge trætte af at de ikke også havde været ude til åbent hus.

Så de lyttede meget opmærksomt mens Theodor sad og fortalte.

Louise havde også lyttet med... Ikke fordi hun skulle være håndværker, men hun var alligevel nysgerrig.

Og da Theodor var færdig med at fortælle, havde hun sagt

"Du er virkelig sej Theodor... Det kunne da være mega fedt med sådan en værktøjs et eller andet uddannelse... det lyder spændende..."

Så gav hun Theodor et kæmpe kys, og de havde spillet fodbold og hygget resten af aftenen.

Nu lå Theodor hjemme i sin seng og tænkte på alt hvad der var sket i løbet af dagen.

Han havde fået mange nye indtryk og informationer om alle de mange forskellige uddannelser.

Og hvor han før var helt sikker på at det var mekaniker han ville være, ja så var der nu meget andet der rumsterede i hovedet på ham, for der var jo så mange muligheder...

Men heldigvis tænkte han... så havde en af de lærere de havde snakket med i dag sagt... at han jo først skulle på det der hed grundforløb 1...

Det var et forløb på et halvt år hvor man fik mulighed for at prøve en masse forskellige uddannelser, så man bedre kunne bestemme sig for i hvilken retning man ville, og det vidste Theodor hvert fald, at DET glædede han sig til.

Nu skulle han bare sørge for at få nogle gode karakterer i 9. klasse så han var klar til at komme i gang efter sommerferien.

.

Theodor var lige ved at lukke øjnene da der lød et BIP fra telefonen...

Det var en snap fra Louise... med et billede hvor hun lavede kysmund.

Godnat, stod der... og så var der tre røde hjerter, til sidst stod der, jeg glæder mig til vi ses på mandag.

Theodor trykkede på svar, skrev godnat og indsatte også tre røde hjerter,

Trykkede send og faldt i søvn...

I dag, havde virkelig været en god dag.

MUSIK...

Ja.. Det var så det sidste afsnit i denne omgang af julekalenderen om Theodor...

Og nu sidder du måske og tænker...

Men hov... Det var da ikke mange dilemmaer Theodor kom ud for i dette afsnit.

Og nej, det har du fuldstændigt ret i... Jeg synes faktisk at efter alt hvad han havde været igennem i de første tre afsnit... så fortjente han et afsnit hvor tingene gik godt.

Ja... Der var selvfølgelig lige episoden i bilen, hvor vi spolede tilbage...

Men den kom vi heldigvis godt ud af.

Se hvis du lige som Theodor også er lidt i tvivl om hvilken uddannelse du skal vælge, eller bare er nysgerrig på hvilke uddannelser der er mulighed for at tage.

Så holder vi også på Skive College åbent hus arrangementer som det Theodor var til i dette afsnit.

Det er bare med at holde øje med vores hjemmeside

www.skivecollege.dk

Her kan du altid finde information om hvornår og hvordan.

Alternativt kan du altid skrive eller ringe til mig

Mit nummer og mailadresse kan du også finde inde på hjemmesiden

Jeg hedder Rasmus Christensen og jeg er uddannelsesvejleder.

Hvis du har nydt at lytte med og kunne være nysgerrig på at høre flere historier om Theodor. Så følg med på vores instagram profil den hedder skive_college_gf1 eller på Facebook, der hedder siden skive college grundforløb 1

Vi har nye og spændende projekter i støbeskeen.

Så hvis du er ung, forældre eller lærer, og nysgerrig på mulighederne indenfor erhvervsuddannelser.

ja så er det en god ide at følge med der.

Jeg håber du synes det har været sjovt at lytte med til julekalenderen.

Og jeg håber det har sat nogle tanker i gang i dig.

Skriv eller ring hvis du har nogle spørgsmål. Vi er altid klar til at svare og hjælpe.

Og husk.

Du kan altid bruge vores hjemmeside

www.skivecollege.dk

eller hjemmesiden

www.ug.dk

Her kan du også finde en masse information om netop de her ting.

Glædelig jul og godt nytår.

Og Tak fordi du lyttede med... 


Materialer


Har du spørgsmål til afsnittene.

Spørgsmål til valg af uddannelse,

Hvilken retning du skal på og hvilke muligheder du har

Eller alt muligt andet relateret til ungdomsuddannelserne

Skriv også gerne en kommentar til afsnittene.

Så kan du altid kontakte mig:

Uddannelsesvejleder: Rasmus F. Christensen

mail: rac@skivecollege.dk

mobil: 24754417

Eller udfyld formularen her på siden. 

Uddannelsesjulekalenderen, udgivet af:

Skive College

© 2020 Uddannelsesjulekalenderen - Skive College. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang