AFSNIT 1

BIP BIP BIP...

"Åhhh gab... Så er det desværre mandag igen..."

Sådan startede de fleste mandage for Theodors vedkommende...

En fed weekend med vennerne var overstået, og nu stod den desværre igen på skolegang.

Det der med at gå i skole var... for at sige det mildt, ikke lige det Theodor synes var det fedeste i hele verden... og mandagen var en af de værste dage, for den startede altid med matematik...

Theodor havde altid hadet matematik...

For han havde så pokkers svært ved at finde ud af det...

Det var bare som om han ikke rigtigt kunne se det der med tallene i hovedet... de ville ikke rigtigt finde på plads...

Det var slet ikke lige som Tobias... Tobias var mega god til matematik...

Han kunne regne ting ud i hovedet som Theodor havde svært ved bare at få tastet rigtigt ind på lommeregneren.

Og fordi det var så svært... Ja så havde Teodor faktisk fuldstændigt opgivet troen på at han nogensinde ville lære det...

Og hey... hvad pokker... man kunne vel også sagtens klare sig uden at kunne finde ud af matematik...

Som Theodor altid sagde...

"Hvorfor skal jeg vide hvordan jeg trækker 30% fra... jeg betaler jo bare med mobilpay... Og hvorfor skal jeg overhovedet kunne regne den sidste vinkel ud i en trekant... Jeg kan jo bare måle den... Hallo..!"

PLING...

Hov... Når du hører den lyd du lige hørte (Når du lytter til afsnittet)... ja så betyder det at du lige skal trykke pause... og snak med dem du lytter sammen med... prøv at komme på nogle situationer hvor du faktisk tænker at det kunne være en rigtig god ide at kunne finde ud af procentregning... eller det at kunne regne den sidste vinkel i en trekant ud)

Theodor stod op... hoppede ud under bruseren... Han hadede faktisk at skulle i bad om morgenen... men en dag her efter de var kommet tilbage efter sommerferien... Havde Louise efter han havde sat sig ved siden af hende på bænken ude i skolegården sagt "EJ Theodor... du lugter altså af sved... adr... det er ikke særlig lækkert..."

Og nu var det sådan at... Louise faktisk var ret lækker, og Om 14 dage var der den her fest de var inviteret til... Og Theodor ville gerne se om han kunne score Louise...

Og selv om han, som vi lige har konstateret, ikke var så skarp til matematik... ja så kunne han godt regne ud... at intentionen om at ville score Louise... nok ikke hang så godt sammen med at hun synes at han lugtede af sved... SÅ nu gik han i bad om morgenen...

Han tog en ren T-shirt på, hapsede madpakken som mor havde efterladt til ham på spisebordet. Sprang ud på knallerten og afsted mod skolen.

I skolegården var der som altid når Theodor kom allerede godt gang i den...

Der var altid mange som var kommet tidligere end Theodor

Og især her om mandagen var der Meget der skulle snakkes om... hvem havde scoret hvem i weekenden, Hvem havde brækket sig til festerne og hvem havde fået mest skældud efter de var kommet hjem...

Theodor var kommet lidt sent afsted i dag, så han nåede næsten kun lige at parkere knallerten inden det ringede ind til første time...

Matematik med Tove...

Theodor sjoskede afsted mod klasselokalet... for nåå ja... det gjorde vel ikke noget om han lige kom to min for sent...

Da han endelig sad på sin plads... var Tove ikke kommet endnu...

Han kunne høre Louise og Trine sidde oppe forrest i klassen og snakke om, at Tove vist var syg i dag...

Og ganske rigtigt...

10 sek. Senere trådte Karsten ind af døren.

Karsten var en ny lærer, som ikke havde været på skolen ret længe.

De havde aldrig haft ham før, og kendte ham derfor overhovedet ikke.

"Godmorgen 9.B Så må i gerne være stille og lige rette opmærksomheden herop"

Karsten var den type, at når han bad om at der blev ro, ja så blev der ro...

Ikke fordi han var en stor mand eller fordi han råbte højt eller noget... Karsten havde bare den her udstråling der gjorde, at sådan var det...

"Ja... som det måske er gået op for jer, så er Tove syg i dag... og derfor så skal i have mig i dag"

"Og det betyder at i slipper for matematik, og i stedet skal vi lave noget andet..."

Som du nok kan regne ud... var det lige med til at dagen startede noget bedre for Theodor end han lige først havde regnet med... For.. for at være helt ærlig...

Så var det nok næsten ligegyldigt hvad det andet var... så var det bedre end matematik...

Og det viste sig da også at det faktisk gik hen og blev en helt igennem fin dag i skolen...

Karsten havde forberedt en opgave til dem hvor de skulle undersøge det arbejde de lige nu tænkte de gerne ville arbejde med når de engang nåede så langt, og så skulle de lave en PowerPoint præsentation og fremlægge den for hele klassen.

Theodor havde valgt mekaniker som det arbejde han fokuserede på... det var nemlig noget han vidste rigtigt meget om i forvejen, så det havde været en nem opgave for ham...

Han havde heller ikke noget problem med at skulle fremlægge opgaven for klassen... for Han havde det helt fint med at skulle stå oppe ved tavlen og vide at alle andre kiggede på ham.

Om eftermiddagen havde de haft engelsk og idræt... og det var de to fag som Theodor allerbedst ku' li'

Så alt i alt en super dag i skole.

Nu var skoledagen forbi... og det betød at nu var der en anden ting Theodor skulle forholde sig til.

Theodor havde i noget tid gået med tanken om, at det måske snart var ved at være tid til at han skulle have fundet sig et eller andet fritidsarbejde...

Det var snart jul, og han havde bestemt sig for at, i år ville han give en julegave både til mor og far og også til sin lillebror.

Der var bare en udfordring i den beslutning...

For at kunne købe julegaver krævede det en ting... nemlig penge.

Og dem havde Theodor ikke ligefrem et kæmpe overskud af.

Konfirmationspengene havde Theodor brugt på at købe sin knallert og en ny computer... det der var tilbage efter indkøbet af de to store ting, var lige så stille forsvundet væk på kager ved bageren og de øl han havde lov til at tage med når han skulle til fest.

Så der var ikke rigtigt nogle tilbage af dem.

Altså kontoen var tom...

Theodors mor og far havde flere gange snakket med ham om ikke snart han skulle have fundet et eller andet arbejde... Men Theodor havde altid afvist det med, at

Han gad simpelthen ikke stå nede i fakta og fylde varer ind på hylderne...

Og selv om Theodors mor flere gange havde forsøgt at fortælle ham, at der jo var meget andet man kunne lave som fritidsarbejde, ja så var det altså ikke rigtigt havde taget til sig...

Men... nu stod han altså i den situation at han havde brug for pengene til julegaver...

Og der var selvfølgelig også mange andre ting han egentlig godt kunne bruge penge på...

Han havde for eksempel set et par super fede Nike sneakers nede i sportsmaster som han virkelig også gerne ville have...

Og da Mor og far ikke mente at de ville betale... ja så var der jo efterhånden kun en udvej... Han måtte finde et arbejde...

PLING...

Så var lyden der igen, og som du ved, så betyder det en lille opgave..

Tænk lige over, og snak med dem omkring dig om hvad andre fordele du tænker der kan være ved at have et fritidsarbejde...

Og hvis jeg lige skal give dig nogle punkter at tænke over... ja så er det måske noget med at begynde at tage et ansvar, have nogle pligter at leve op til ud over at skulle gå ud med skraldespanden eller rydde op på dit eget værelse... men tænk over det og snak med dem du lytter sammen med...

I den by hvor Theodor bor, ligger der et autoværksted...

Bendtsens Biler...

Theodor kendte værkstedet, fordi hans onkel havde arbejdet dernede for nogle år siden, og han havde kun hørt ham tale godt om stedet.

Han havde altid rost ejeren og sagt at han var rigtig glad for at være der.

Og derfor tog Theodor nu den beslutning, efter at have arbejdet med opgaven i skolen i dag, at han ville tage derned og spørge om de måske kunne bruge ham til et eller andet.

Theodor havde altid interesseret sig for Mekanik og Metal.

Han vidste en masse om motorer (Især dem der sidder på en knallert) og han var også så småt begyndt at interessere sig for biler... For faktisk var der jo ikke ret lang tid til han kunne begynde at tage kørekort.

Så afsted det gik... på knallerten ned mod værkstedet

Da Theodor kom ned til værkstedet, kørte han om til porten omme på bagsiden af bygningen.

Han kendte godt stedet, for han havde været med dernede flere gange når far havde skulle have fikset et eller andet på bilen.

Han vidste også at ejeren hed Torben, så ham ville han gå ind og spørge efter.

Inde på værkstedet var der travlt... der var masser af mennesker der rendte rundt mellem hinanden og andre stod med hovedet begravet i motorrummet på forskellige biler.

Theodor fik øje på Torben ovre i et hjørne...

Han stod og talte i mobiltelefon...

Theodor gik over og stillede sig ventende i nærheden af ham.

Der gik ikke længe inden Torben fik øje på Theodor... og da han havde holdt øje med ham et minuts tid hvor Theodor bare havde stået stille og kigget på Torben.

Han kunne høre Torben sige "Du Bent... hæng lige på 2 sek."

Torben kom over mod Theodor...

"Hej... Du ligner en der gerne vil spørge om noget... Er der noget jeg kan hjælpe dig med.?"

Lige i det øjeblik gik det op for Theodor, at han faktisk slet ikke havde forberedt sig på hvad han skulle sige... og at han derfor nu stod og følte sig en lille smule dum.

"Øhh ja... Jeg ville bare høre om jeg måske kunne få noget fritidsarbejde her hos dig?"

Torben kiggede pludseligt meget intenst på Theodor, og Theodor følte sig pludselig helt forlegen...

"Ved du hvad... Jeg står lige med en kunde i telefonen... Kan du ikke kigge forbi i morgen når du er færdig i skole, og så hav lige en ansøgning med... Så har jeg tid til at snakke med dig, og så ser vi hvad vi kan finde ud af"

Nærmest inden Torben var helt færdig med sætningen havde han igen telefonen oppe ved øret og var tilbage i samtalen med kunden.

"ja Bent... Så er jeg her igen... Nå, vi skal have kigget på den Mercedes"

Theodor sad nu hjemme foran computeren...

Torben havde sagt at han skulle komme tilbage dagen efter, og han skulle have en ansøgning med... "En ansøgning"

Hvordan pokker skulle han lige få skrevet en ansøgning... Det havde han jo aldrig prøvet før...

Han ville ikke spørge mor eller far, for de skulle ikke vide at han havde forsøgt at få et arbejde før han vidste om han fik det...

Så hvad gjorde han nu... Hvordan pokker skulle han få skrevet den ansøgning...

Han ville virkelig gerne have et arbejde, og han ville faktisk aller helst hvis det kunne blive nede ved Torben i værkstedet.

Så på en eller anden måde måtte han se at finde ud af hvordan han fik lavet den ansøgning...

Theodor kløede sig i håret og tænkte...

"Det kan da godt være jeg hellere må blive hjemme i aften... De andre skal godt nok op i hallen og spille fodbold... Men så får jeg jo ikke skrevet den ansøgning"

Han lænede sig tilbage i kontorstolen...

"Hvorfor skal alting også være så besværligt...!"


Materialer

Herunder finder du materialer du kan anvende hvis du står i den situation at du skal ud og søge et fritidsarbejde ligesom Theodor.

Materialet består af to skabeloner. en du kan bruge som inspiration til at skrive din ansøgning og en du kan bruge som inspiration til at skrive et CV.

God fornøjelse. 


Har du spørgsmål til afsnittene.

Spørgsmål til valg af uddannelse,

Hvilken retning du skal på og hvilke muligheder du har

Eller alt muligt andet relateret til ungdomsuddannelserne

Skriv også gerne en kommentar til afsnittene.

Så kan du altid kontakte mig:

Uddannelsesvejleder: Rasmus F. Christensen

mail: rac@skivecollege.dk

mobil: 24754417

Eller udfyld formularen her på siden. 

Uddannelsesjulekalenderen, udgivet af:

Skive College

© 2020 Uddannelsesjulekalenderen - Skive College. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang